Efter 50-årsalderen står mange mennesker over for et paradoksalt fænomen: Metoder til at holde sig i form, produktive og sunde, som er blevet afprøvet og testet gennem årene, holder pludselig op med at give resultater. Det, der var let, da man var 30 eller 40, kræver nu en herkulisk indsats eller har den modsatte effekt. Det er ikke et tegn på, at kroppen svigter, men et signal om overgang til et nyt biologisk og psykologisk niveau.
Biologisk omstilling og stofskifte
Hovedårsagen til, at gamle kost- og træningsmønstre går i stå, er ændringen i metabolisk fleksibilitet. Kroppen begynder at fordele ressourcerne anderledes, og alvorlige fødevarebegrænsninger forårsager nu en stigning i stresshormoner i stedet for vægttab.
-
Hormonel baggrund bliver mindre plastisk, hvilket direkte påvirker restitutionshastigheden.
-
Muskelmasse kræver meget mere specifikke stimuli for at blive bevaret end hos unge.
-
Glykæmisk indeks Fødevarernes glykæmiske indeks bliver afgørende, selv om du tidligere kunne spise hvad som helst.
Oplevelsesfælden
Inden for psykologien findes der et begreb om “krystalliseret intelligens”. I en alder af 51 år har en person samlet en enorm bagage af færdige løsninger. Men det er denne erfaring, der ofte forhindrer en i at se nye veje. Hjernen har en tendens til at følge den mindste modstands vej og bruge gamle neurale forbindelser, som kan være ineffektive under ændrede forhold.
-
Kognitiv stivhed Kognitiv stivhed[cognitive rigidity]tvinger os til at vælge velkendte værktøjer, hvor der er brug for innovation.
-
Psykosomatik af stress i denne alder manifesterer sig hurtigere og gør vanemæssig arbejdsnarkomani til en direkte trussel mod helbredet.
Ændrede prioriteter i livsstilen
Vanen med at “presse” resultatet på viljestyrke efter halvtreds fører ofte til en udbrændthed. I denne alder kræver organismens selvreguleringssystem ikke en vejleders disciplin, men en kvalitativ styring af ressourcerne. Satsningen på kvantitet (mere arbejde, mere træning) taber til satsningen på kvalitet og nøjagtighed i påvirkningen.
Investeringer i god søvnmikronæringsstoffer og level management kortisol bliver mere meningsfulde end nogen intensive teknikker fra fortiden. Kroppen går i energibesparende tilstand, hvor enhver handling skal begrundes og være så forsigtig som muligt.
Tilpasning til nye forhold kræver, at man opgiver automatismer og er parat til at opbygge en livsstrategi fra bunden under hensyntagen til kroppens og psykens nuværende evner. Accept af disse ændringer bliver grundlaget for en lang og aktiv livsfase, hvor effektivitet ikke bestemmes af hastighed, men af nøjagtigheden af de valgte beslutninger.
